Vi står ved en skillevej

Det er ingen hemmelighed, at den bornholmske økonomi mildest talt er udfordret.

Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke misunder vores kommunalpolitikere. Som et lille lokalsamfund står vi desværre over for nogle hårde tider. Besparelser er uundgåelige, men med ansvaret for besparelserne følger også et ansvar for at prioritere.

Her tænker jeg især på planerne om at sammenlægge skolerne i Rønne til et distrikt. Denne sammenlægning er et alvorligt og ubehageligt resultat af prioriteringerne - et resultat, jeg mener, man bør genoverveje meget nøje.

Nødvendighed, men...

Jeg anerkender nødvendigheden af at spare, og jeg tror heller ikke, det er politikernes yndlingsopgave.

Men jeg mener, at vores fælles folkeskole har været udsat for alt for meget til, at den nu skal fungere som malkeko for at redde skårene fra en forfejlet økonomi. Det er heller ikke retfærdigt over for vores børn og unge, at de reduceres til et tal i et Excel-ark, som kan flyttes rundt for at få tingene til at passe.

Folkeskolen er i forvejen under massivt pres: mistrivsel, uro, faldende faglighed og en stigning i børn med særlige behov - listen fortsætter. Folkeskolen er langt fra at kunne være et sted med fokus på ro, fordybelse og god trivsel. Er det deres egen skyld? Nej. Men denne spareøvelse vil ikke forbedre situationen.

Er Bornholm attraktiv?

På Bornholm har vi nogle mål: vi ønsker flere indbyggere, flere familier, flere børn og unge.

Vi vil gerne være et attraktivt sted at slå sig ned. Men hvis man ikke kan være sikker på, at ens børn får en rolig og tryg skolegang, så søger man andre steder hen. Vi må give folkeskolen den ro og de værktøjer, den har brug for.

Ja, jeg ved godt, det er privilegeret sagt, når man ikke sidder i kommunalbestyrelsen med tallene foran sig, men jeg tror oprigtigt på, at konsekvenserne er større end gevinsterne.

Mistrivsel

De unge mistrives som aldrig før.

Flere og flere børn har ondt i livet eller har brug for ekstra hjælp. Jeg ved, det er et problem over hele landet, men især på Bornholm bør vi være ekstra opmærksomme på, hvilke rammer vi giver vores børn og unge. Vi har ikke mange unge mennesker, så vi skal værne om dem, vi har. De skal helst have lyst til at vende tilbage.

Jeg er også bekymret for vores dygtige lærere og medarbejdere på skolerne. For nyligt talte jeg med en tidligere lærer, som beskrev den virkelighed, som man møder i klasserne og på skolerne. Det lyder ikke særlig sjovt.

Problemet ligger ikke hos lærerne, men hos vores manglende evne til at sikre gode og friere rammer for folkeskolerne. I stedet har vi overbelastet dem med regler og krav, en forfejlet inklusionsreform og en katastrofal skolereform - nu kastes der mere grus i maskineriet.

Jeg tror ikke, nogen gør det med ond vilje, men jeg har svært ved at se, hvordan vi skal redde vores folkeskole, hvis vi ikke prioriterer at skåne den. Den arbejdsglæde, som burde gennemsyre disse mennesker, må ikke erstattes med usikkerhed og stress.

Faglighed

Fagligheden er også et vigtigt aspekt.

Denne sammenlægning kan på ingen måde være gavnlig for fagligheden blandt vores elever. Vi er allerede udfordret af faldende faglighed, og det er ikke retfærdigt over for vores børn og unge.

Når jeg ser "flugten" fra folkeskolen til frie og private skoler, så er jeg ikke i tvivl. Den bornholmske folkeskole er ikke et sted, vi har råd til at negligere.

BRK har et mål om, at skolen skal være et trygt og sikkert sted, hvor barnet kan få en rolig skolegang. Vi er langt fra det mål. Vi har prøvet skolesammenlægninger før, og vi ved alle, hvordan det gik. Burde vi ikke have lært af vores fejl?

I stedet overbudgetteres der til administration og ledelse, samtidig med at der investeres i el-busser. Ovenikøbet 14,4 mio mere end forventet. Når det så kommer frem, at skolesammenlægningen giver 2,5 millioner mindre end først forventet, er det så ikke et tegn på, at man bør prioritere anderledes?

Skillevej

Vi står ved en skillevej.

Valget, vi træffer nu, vil påvirke vores børn og unge i mange år fremover. Derfor beder jeg indtrængende vores politikere om at tænke sig godt om. Overvej konsekvenserne af en skolesammenlægning og tænk på fremtiden for vores børn og unge. Vi skylder dem at prioritere deres trivsel og læring højest.

Forældre og lærere har allerede flere gange udtrykt deres bekymringer. Mange har delt deres historier om, hvordan skolesammenlægninger tidligere har skabt store udfordringer for både elever og personale. Vi må ikke gentage de samme fejl.

De følelser, der kommer til udtryk fra forældrene, er dybt rørende og bekymrende. De frygter for deres børns fremtid, og den frygt skal tages alvorligt. At lukke ørerne for disse bekymringer vil være at svigte dem, vi bør værne mest om - vores børn.

Endvidere er det vigtigt at tænke på, hvordan disse beslutninger påvirker hele øens sammenhængskraft. En stærk og velfungerende folkeskole er en hjørnesten i ethvert samfund. Det er her, at vores børn ikke kun lærer faglige færdigheder, men også danner sociale relationer, lærer om fællesskab og udvikler deres personlige identiteter. At svække folkeskolen er at svække samfundet som helhed.

Ikke råd til gambling

Lad os derfor tænke langsigtet og handle med omtanke.

Besparelser på skoleområdet kan måske give kortsigtede økonomiske gevinster, men de langsigtede omkostninger for vores samfund, vores børn og deres fremtid er langt større. Vi har ikke råd til at gamble med vores børns uddannelse og trivsel.

De fortjener det bedste, og det skylder vi dem at give.