Venstre er tilbage

Stenbye giver et billede af valget fra et Venstre-perspektiv.

Der findes valgaftener, hvor man går hjem med kolde tæer og varme skuffelser. Og så findes der valgaftener som denne, hvor man – midt mellem kaffe, kringle og kampagnetrætte frivillige – kan mærke et skifte i luften.

Bornholm har talt. Og svaret er klart: Venstre er tilbage. Ikke bare tilbage som et parti, der overlever en hård periode. Men tilbage som en politisk kraft, der igen skal være med til at sætte retningen for øen.

Genrejsning

For lad os bare være ærlige: At gå fra 0 til 4 mandater på én omgang er ikke bare en fremgang. Det er en ren genrejsning. Et comeback, som selv en fjerde divisionsklub med en brændvarm angriber ville være misundelig på. Det er vælgernes måde at sige: ”Vi tror stadig på jer. Vis os, at det var det værd.”

Og det gør vi. For med Frederik Tolstrup som ny borgmester har Bornholm fået en leder, der ikke kun kan samle et hold – han kan samle en hel kommunalbestyrelse. 19 ud af 23 mandater står bag konstitueringen. Det er ikke bare et stort flertal. Det er et politisk håndværk, der vidner om vilje til samarbejde, stabilitet og retning.

I en tid, hvor politik ofte reduceres til konflikter, demonstrationer og symbolpolitiske overskrifter, har Bornholm valgt noget langt mere modent: bredt samarbejde.

Udluftning

Men valget vidner også om noget andet, som mange bornholmere har mærket i maven i længere tid: Der skulle luftes ud.

Enhedslistens massive tilbagegang er ikke tilfældig. Det er resultatet af fire år, hvor alt for mange har oplevet, at konflikt blev vigtigere end løsninger, og hvor ideologi alt for ofte kom til at stå højere end almindelig sund fornuft. Vælgerne har kvitteret – og sendt et signal om, at Bornholm ikke ønsker mere støj, men mere stabilitet. Ikke mere kaos, men mere retning. Ikke mere økonomisk uansvarlighed, men fremtidssikre beslutninger.

Håbet

For mig er håbet for de kommende år helt enkelt: at Bornholm igen bliver et sted, hvor samarbejde vægtes højere end skænderier. Hvor aftaler holder. Hvor kommunalbestyrelsen kan tale sammen uden at lave en dramatisk miniserie ud af hvert punkt på dagsordenen. Og hvor bornholmerne kan mærke, at kommunen fungerer – uden at man skal sukke, ryste på hovedet eller bruge ti minutter på at forklare tilflyttere, hvorfor alting ”lige er lidt besværligt herovre”.

Mange er overraskede over konstitueringen. Nogle har sine tvivl om hvor langt den holder. Personligt blev mine skuldre sænket og smilet blev svært at skjule, da Frederik ringede til mig fra forhandlingslokalet og kunne berette om viljen til samarbejde, og at arbejdet med at samle en bred kreds var lykkedes. Endelig. Derfra gik det kun fremad. Stemningen var forventningsfuld. Folk løb frem og tilbage, og den ene journalist efter den anden prøvede at forstå hvad, at det nu var der skete.

En samtale med en af Øs kandidater afslørede kapitulationen fra det vingeskudte venstrefløjsparti. Og adskillige samtaler med den konservative kreds afslørede en begyndende erkendelse. C har spillet sig selv ud med sin fortsatte afvisning af samarbejde med KB’s største parti. René og Co. kunne ikke, og burde ej heller, blive set overhørig.

Styr på det politiske

Tilbage sad de konstituerende partier sammen og brugte, fornuftigt nok, god tid på at få styr på det politiske. Frederik Tolstrup og Brian Kofoed havde forstået opgaven og lært af den seneste konstituering.

Der skal være styr på politikken før der kommer styr personerne. Til sidst kom alt på plads. Arbejdet med at samle i stedet for at splitte gav pote og klokken 01:20 trådte de konstituerende sejrherrer (nogle større end andre) ud til verdenspressen og os euforiske partikammerater, og deklarerede, at Bornholm nu har fået en ny borgerlig borgmester med et massivt flertal bag sig.

Jeg var glad, stolt og rørt da jeg kunne få lov at give Bornholms nye Venstreborgmester et kram. Tilbage i vores partilokale blev succesen fejret og forklaret. Venstre er tilbage! Både på Bornholm, men også som det markant største borgmesterparti i hele Danmark. Det er en god dag at være venstremand på.

Ikke mere stormvejr

Jeg håber og tror, at de næste fire år bliver præget af ansvarlig økonomi, klare prioriteringer og et politisk miljø, der minder mere om fælles skibsretning end om stormvejr.

Der skal tages svære beslutninger og det kommer til at gøre ondt. Men jeg tror faktisk, at vi lykkes. For når 19 mandater står bag samme projekt, så er det ikke bare en konstituering – det er et mandat til at skabe ro, udvikling og stabilitet.

Vi behøver ikke længere forklare Bornholm gennem negative vendinger. Vi kan begynde at tale om muligheder. Om nye veje frem. Om samarbejde, der virker. Og om et Venstre, der igen tager ansvar og leverer resultater.

Bornholm har givet os chancen. Nu er det vores tur til at vise, at tilliden var berettiget.