Det er næsten rørende

Lad nu være med at elske folkeskolen ihjel

Der er noget næsten rørende ved den måde, som vi taler om folkeskolen på i Danmark. Som om den er et skrøbeligt porcelænsbarn, der hele tiden risikerer at gå i stykker – og derfor skal pakkes ind i flere regler, flere reformer og flere velmenende politiske løfter.

Problemet er bare, at når man elsker noget for meget, så ender man nogle gange med at kvæle det. Og folkeskolen er ved at blive elsket ihjel.

Investering

Lad os få det slået fast med det samme: Mere investering i folkeskolen? Ja tak. Flere ressourcer, bedre rammer og ordentlige vilkår for lærere og elever? Selvfølgelig. Men mere detailstyring fra Christiansborg? Nej tak. Det burde ikke være så svært at forstå – og alligevel gentager vi den samme fejl igen og igen.

'Reformer'?

Jeg har selv gået i folkeskole hele min barndom. Jeg har oplevet både tiden før og efter folkeskolereformen og inklusionsreformen. Jeg har set lærere gå ned med flaget, ikke fordi de manglede vilje eller faglighed, men fordi der ikke var lokal frihed til at indrette hverdagen, så den gav mening netop på deres skole. Alt skulle passe ind i centralt fastsatte krav, mål og rammer, udtænkt langt væk fra klasseværelset.

Og nu er de i gang igen. Denne gang med et klasseloft på 14 elever i indskolingen, lanceret som endnu et sympatisk, men bekvemt valgløfte. Det lyder godt. Det ser godt ud. Og det passer perfekt ind i fortællingen om børnenes statsminister.

Men lad os være ærlige: Det her er ikke seriøs skolepolitik – det er valgkamp.

Når Mette Frederiksen foreslår en “one-size-fits-all”-løsning, der kræver milliarder, flere lokaler og tusindvis af nye lærere, uden klare svar på hvor pengene og hænderne skal komme fra, så er det ikke ansvarlig styring.

Det er politisk iscenesættelse - en ny “Arne”, bare med penalhuse.

Pointen er ikke, at klasseloft altid er en dårlig idé. Nogle steder giver det god mening. Andre steder er en to-voksen-ordning langt bedre. Et tredje sted kan løsningen være noget helt tredje.

Netop derfor er central detailstyring forkert. Politikere er ikke eksperter i, hvordan skolen fungerer bedst i Allinge, Assens eller Aulum. Det er lærerne, skolelederne og forældrene.

Derfor

Det er også derfor, jeg stiller op til Folketinget. For at beskytte folkeskolen mod velmenende politikere, der igen og igen vil styre hverdagen i klasseværelset fra Christiansborg og lægge nye krav og regler ned over en skole, der allerede er presset i bund.

Folkeskolen har ikke brug for flere politiske eksperimenter. Den har brug for ro, tillid og frihed.

En stemme på mig er en stemme på en friere og mere lokalforankret folkeskole - en skole, hvor beslutninger træffes tæt på børnene – ikke tæt på valgkampen.

Hvis vi virkelig vil folkeskolen det godt, så skal vi stoppe med at bruge den som brik i et popularitetsspil.

Det her handler ikke om at vinde et valg. Det handler om vores børn. Og tillid er stadig bedre end kontrol.