Ansvarlighed og frihed i velfærden

Det handler om tryghed og frihed for familierne.

Velfærd handler om tryghed og frihed for familierne. Om at vide, at der er hjælp, når man bliver syg. At ens børn trives i skolen. Og at ens forældre får en værdig alderdom.

Men velfærd kræver ansvar.

Hvis vi vil bevare et stærkt velfærdssamfund, skal der være styr på økonomien. Det skal kunne betale sig at arbejde. Og vi skal prioritere det, der betyder mest: Sundhed, ældre og børn.

Samtidig skal vi have mere frihed og mindre detailstyring. Beslutninger skal træffes tættere på borgerne – ikke i et ministerium i København.

For mig hænger frihed og ansvar sammen. Vi skal have en velfærd, hvor mennesket kommer før systemet – og hvor flest muligt bidrager til fællesskabet.

  • For mig er frisættelse af folkeskolen en hel central mærkesag. Vi skal have færre centrale krav og mindre detailstyring fra Christiansborg. Mere lokal frihed til lærerne og større fokus på trivsel og faglighed.

    Vi har dårlige erfaringer med velmenende politikere, der vil pille ved folkeskolen. Se bare folkeskolereformen. Det skal vi væk fra. Mere frihed, mere tillid og mere lokalt ansvar. Lærerne kender børnene bedre end politikerne

  • Fri - og privatskoler udgør flertallet af grundskoler på Bornholm. Mange bornholmske børn og forældre er i berøring med disse skoler og tankegangen er smuk. Lokal frihed, forældreinddragelse og en skole baseret på hvad der fungerer bedst lokalt og ikke hvad der fungerer bedst på Christiansborg.

    Jeg mener, at vi bør hæve koblingsprocenten, og dermed øge tilskuddet til fri - og privatskoler. På den måde kan man lokalt enten sænke forældrebetalingen, styrke undervisningskvaliteten eller noget helt tredje. Det handler grundlæggende om at bakke op om de frie skoler.

  • I Venstre er vi meget optaget af, at vi har råd til et velfærdssamfund, også i fremtiden. Derfor går vi også til valg på et løfte om, at vi selvfølgelig skal lade investeringerne i velfærden følge det demografiske træk. Vi foreslår blandt andet at sikre en varig finansiering af velfærden ved at sænke i vores ulandsbistand med 0,2 procentpoint.

    Derudover er jeg ikke tilhænger af, at stoppe den automatiske hævelse af pensionsalderen. Vores velfærdsaftale fra 2006 er grundstenen i dansk ækonomi. Hvis vi reelt ønsker at har råd til et velfærdssamfund i fremtiden, så skal vi ikke til at pille ved det.

  • Jeg mener, at alle ældre skal have et reelt frit valg, når de skal vælge plejebolig. Derfor skal der være friplejehjem i alle kommuner. Flere friplejehjem giver flere valgmuligheder og større mangfoldighed. Det handler om, at den enkelte ældre skal kunne bo et sted, der passer til deres behov og ønsker.

  • Vores ældre er gamle nok til at bestemme selv. Hvis man gerne vil tilkøbe sig ekstra ydelser i sit otium skal politikerne ikke sætte en stopper for det. Det skylder vi den ældre generation. Frihed og frit valg er sund fornuft. Det handler om respekt for vores ældre medborgere.

  • Flere børn med særlige udfordringer skal have adgang til specialklasser, hvis det er det rigtige for dem. Inklusion skal fungere i virkeligheden – ikke kun på papiret. Samtidig skal vi styrke støtten i almenklasserne og sætte tidligere ind.

Forrige
Forrige

Et erhvervsliv i verdensklase

Næste
Næste

En tryg hverdag med råd til mere