Et erhvervsliv i verdensklase
Danmark bliver ikke rigere af flere regler. Danmark bliver rigere af flere virksomheder.
Det er vores erhvervsliv, der skaber arbejdspladserne. Det er virksomhederne, der betaler regningen for vores velfærd. Og det er dem, der holder liv i lokalsamfund som Bornholm – fra landbruget til turismen, fra håndværkeren til den lokale iværksætter.
Men alt for ofte mødes virksomheder af højere skatter, mere kontrol og nye byrder. Det gør det sværere at investere. Sværere at vokse. Og mindre attraktivt at placere arbejdspladser i Danmark.
Jeg vil have et Danmark, hvor det kan betale sig at skabe noget. Hvor vi sænker skatterne i stedet for at hæve dem. Hvor vi fjerner bøvl i stedet for at opfinde nyt. Og hvor vi ser virksomheder som en del af løsningen – ikke problemet.
Et erhvervsliv i verdensklasse kræver politisk mod. Mod til at sænke selskabsskatten. Mod til at afvise formueskat og brandbeskatning af investeringer. Mod til at give frihed i stedet for detailstyring.
Det er sådan, vi gør Danmark rigere. Og det er sådan, vi sikrer vækst – også på Bornholm.
Det mener jeg konkret:
-
Vi foreslår at sænke selskabsskatten fra 22-20%. Det stemmer overens med hvad erhvervslivet selv ønsker. Det skal ikke være dyrere at drive virksomhed!
-
Vi skal have en bindende målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder markant.
Færre indberetninger. Færre særkrav. Færre kontrolsystemer.
Virksomheder skal bruge tiden på at drive forretning – ikke på at fodre systemet. -
Venstrefløjen taler om formueskat og højere beskatning af investeringer. Det er den sikre vej til færre investeringer og færre arbejdspladser.
Vi skal gøre det mere attraktivt – ikke mindre – at investere.
Lavere skat på aktiegevinst.
Bedre vilkår for opsparing og investering.
Flere danskere skal have mulighed for at eje og investere. -
Item description
-
Dansk erhvervsliv er naturligvis afhængig af kvalificeret arbejdskraft. Det skal vi sørge for, at de får. Derfor skal vi være villige til at lave gode ordninger for udenlandsk arbejdskraft. Derudover ligger der også et stort uforløst potentiale i at aktivere flere seniorer på arbejdsmarkedet, under fleksible forhold.
-
Venstrefløjen har en ambition om at indføre en formueskat. Det er en hamrende dårlig idé. En formueskat vil koste dansk økonomi op imod 16 milliarder kroner årligt og gamble med ca. 850.000 arbejdspladser.
Venstre har brug de seneste år på at styrke dansk økonomi og erhvervsliv. Det skal ikke smides væk, fordi Socialdemokraterne bejler efter røde stemmer