Giv mere frihed til forældre

Forældre skal kunne vælge en skole, der passer dem og deres børn - uanset om den er folke-, fri- eller privatskole

Der er noget særligt ved den danske skoletradition. Vi har folkeskolen, vi har friskoler, vi har privatskoler. Vi har aldrig troet på, at der kun fandtes én rigtig måde at opdrage, uddanne og danne børn på. Det er en arv, vi skal være stolte af. For det er et udtryk for frihed.

Det er friheden til at vælge forskelligt og alligevel stå sammen - friheden til at finde den skole, der passer til det enkelte barn - friheden til at bygge fællesskaber på egne præmisser. Det er smukt, og det er noget, vi skal styrke - ikke svække.

Derfor mener jeg, at koblingsprocenten skal hæves. Den ligger i dag på 76 procent. Det betyder, at forældre selv skal betale næsten en fjerdedel, hvis de ønsker en fri- eller privatskole til deres barn, og det gør valget tungt for mange. Ikke fordi de ikke tror på friskolen, men fordi økonomien spænder ben.

Ikke for de få!

Jeg synes, at det skal være lettere at vælge frit. Det skal være billigere at vælge en fri-eller privatskole. For frihed skal ikke være et privilegium for de få. Det skal være en mulighed for alle.

Når vi hæver koblingsprocenten, så sender vi et klart signal: Vi stoler på forældrene. Vi tror på, at de bedst ved, hvad der er rigtigt for deres børn. Og vi tror på, at forskellige skoler kan noget forskelligt - og netop derfor tilsammen styrker vores samfund.

Friskolerne findes i alle afskygninger. Små landsbyskoler, der holder lokalsamfundet i live - skoler, hvor musikken, idrætten eller naturen spiller en særlig rolle i hverdagen - skoler, der bygger på tro, og skoler, der bygger på en særlig pædagogisk idé.

Fælles for dem er, at de er mere end bare institutioner. De er levende fællesskaber, båret af ildsjæle og forældre, som har villet noget særligt med deres børns skolegang.

Ikke teknik

Det valg skal vi værne om. Forældre kender deres børn bedst. Nogle børn trives i den store folkeskole. Andre har brug for et mindre miljø. Nogle familier vælger ud fra tro. Andre ud fra pædagogik. Der er ikke ét rigtigt svar. Men der er ét rigtigt princip: at forældrene skal have friheden til at vælge uden at blive økonomisk straffet for det.

Derfor er koblingsprocenten ikke bare en teknisk detalje. Den er et symbol - et symbol på, om vi som samfund stoler på forældrene. Vil vi give dem reel frihed til at vælge? Eller vil vi gøre det sværere? Jeg vælger friheden - og derfor vil jeg hæve koblingsprocenten.

Folkeskolen skal være fri(ere)

Men samtidig har jeg også en vision for folkeskolen. For jeg ønsker en folkeskole, der står så stærkt, at den kan matche alternativerne - en skole, der ikke er styret i detaljer fra Christiansborg, men som frisættes til at finde sine egne løsninger.

Det skal være muligt at tilrettelægge skolen lokalt, så man kan skabe den skole, der passer til netop de børn, der går dér. Nogle steder kan det være mere praktisk orienteret, andre steder mere bogligt. Nogle steder tæt på naturen, andre steder tæt på kulturen. Det er forskelligheden, der skaber styrken.

Det vigtigste er, at barnet sættes før systemet. At vi ikke forsøger at presse børn ind i ensartede rammer, men i stedet skaber rammer, hvor de kan vokse.

Jeg tror på, at vi kan få en folkeskole, der blomstrer, hvis vi tør give friheden tilbage. Og jeg tror på, at vi kan få frie skoler, der fortsat skaber værdi, hvis vi hæver koblingsprocenten.

For mig hænger det sammen. Frihed til at vælge friskolen - men også en stærk, frisat folkeskole, som kan stå mål med alternativet. Det er ikke et nulsumsspil. Det er et både-og.

Jeg drømmer om et Danmark, hvor forældre trygt kan sige: Vi valgte den skole, der passede til vores barn og vores værdier. Hvor børn møder skoler, der ser dem som hele mennesker. Hvor politikerne ikke står i vejen, men skaber rammer og åbner dørene.

Derfor vil jeg hæve koblingsprocenten. Og derfor vil jeg frisætte folkeskolen.

For frihedens skyld. For forældrenes skyld. Og først og fremmest: For børnenes skyld.