Kampen er kun lige begyndt

Vi må ikke blive for selvtilfredse - vi skal videre ad den borgerlige vej.

Dansk politik kan nogle gange ligne en lang tænkepause. Kompromiser, tekniske forlig og regneark på regneark.

Men lad os være ærlige: vi er faktisk lykkedes med at trække Danmark i en mere borgerlig retning de seneste år – også selvom regeringen ikke blev helt, som vi havde ønsket os.

Ja, vi har måttet sluge nogle kameler - nogle større end andre. Men retningen er til at få øje på, og det er værd at holde fast i nu, hvor næste valg nærmer sig.

El-afgiften er banket i bund, så danskerne igen kan betale deres elregning uden at få åndenød.

Det er ikke bare en økonomisk lettelse i en tid, hvor inflation og energipriser har presset mange familier, men også en afgørende forudsætning for den grønne omstilling. Jeg kæmper for, at den afgift afskaffes permanent.

Det giver simpelthen ingen mening at straffe danskerne for at bruge grøn strøm, samtidigt med at vi beder dem om at skifte til elbiler og varmepumper.

Skattelettelser

Vi har også set de største skattelettelser i over ti år.

Topskatten er halveret for 280.000 danskere. Vi har fjernet AM-bidraget for unge under 18, så det kan betale sig at tage et fritidsjob. For mig handler det ikke bare om tal og satser – det handler om frihed og retfærdighed.

Når unge får deres første løn, så skal de kunne mærke glæden ved at tjene penge i stedet for at få den halveret af staten. Når voksne tager en ekstra tørn, så skal det belønnes – ikke straffes.

Det er sund, borgerlig fornuft, og det er et afgørende brud med venstrefløjens logik, hvor staten altid ved bedst, og hvor enhver skattelettelse betragtes som et problem i stedet for en sejr for friheden.

På skoleområdet er vi begyndt frisættelsen af folkeskolen - ikke færdige, men i gang.

Der er stadig langt igen, hvis vi for alvor skal tilbage til en skole, hvor lærere og skoleledere får frihed, og hvor faglighed, dannelse og autoritet står stærkere end powerpoint-pædagogik og trivselspapirer.

Men vi har taget hul på et opgør med detailstyring og centrale krav – og det er et nødvendigt skridt, hvis vi vil give børn og unge reel ballast i livet. For det er ikke mistrivselskonferencer, der skaber robuste børn, men klare rammer, voksne autoriteter og en skole, hvor man lærer noget.

Og så er genopbygningen af det danske forsvar sat i gang. Det burde være selvindlysende, men det er faktisk et historisk skridt.

I en tid, hvor krigen i Ukraine minder os om, at frihed aldrig kan tages for givet, skal Danmark igen kunne forsvare sig selv og bidrage til NATO. Det er ikke et område, hvor vi har råd til halve løsninger eller varm luft. Vi har brug for et forsvar, der kan beskytte Danmark – ikke bare på papiret, men i virkeligheden.

Først nu begynder kampen

Alt det er reelle resultater. Og alligevel må vi ikke blive selvtilfredse. For det er først nu, kampen for det borgerlige Danmark for alvor begynder.

Vi skal videre ad den vej. Vi skal fortsætte med at sænke skatterne til gavn for danskens pengepung. Vi skal fastholde en stram og konsekvent udlændingepolitik, der værner om vores sammenhængskraft, så vi passer på vores land. Vi skal sætte folkeskolen fri og turde tale om pligt, disciplin og dannelse. Vi skal turde tage kulturkampen mod identitetspolitikkens bjørnetjenester. Vi skal have mindre Christiansborg og mere dig og mig!

For lad os være ærlige: Venstrefløjen har kun dårlige svar på alting. Giv staten mere magt, gør det dyrere at være dansker, stil færre krav, lav flere særhensyn, giv mindre frihed, og pak alle mennesker ind i vat.

Men et samfund kan ikke bygges på evig curling. Danmark har brug for et alternativ, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd.

Blå blok

Derfor er det også opmuntrende at se, hvordan blå blok - på trods af uenigheder og indimellem kompromisløshed - begynder at finde sammen igen.

Ja, der er ar og gamle stridigheder. Ja, nogle kompromisser er sværere end andre. Men jeg fornemmer en reel erkendelse af, at hvis vi borgerlige vil være et reelt alternativ, så kræver det samarbejde. Det kræver, at man kan unde hinanden sejre. At man finder et fælles fundament - ikke bare i økonomiske reformer, men i en samlet fortælling om, hvad vi vil med Danmark.

Jeg bliver oprigtigt glad, når jeg ser de første skridt til forsoning. Det giver håb for, at vi faktisk kan stå klar med et fælles projekt, når danskerne engang skal til stemmeurnerne.

Ikke nostalgi, men nødvendigt

For et borgerligt Danmark er ikke en nostalgisk drøm. Det er et nødvendigt projekt.

Vores frihed, vores sammenhængskraft og vores velstand afhænger af, at vi tør insistere på borgerlige værdier. En stærk økonomi, et robust forsvar, en stram udlændingepolitik, frisatte institutioner og en kultur, hvor mennesker ikke reduceres til ofre, men ses som ansvarlige individer.

Vi skal turde stå ved, at vi borgerlige har den bedste fortælling om det gode samfund.

Valget kan komme når som helst. Ingen ved, hvordan det falder ud. Men jeg er klar, og jeg ved, hvad jeg selv vil kæmpe for: et Danmark, hvor vi ikke bare forvalter status quo, men bygger videre på de sejre, som vi allerede har vundet. Et Danmark, hvor vi tør tro på, at frihed ikke er en gave, men et ansvar.

Vi er kommet et godt stykke. Men kampen for det borgerlige Danmark er kun lige begyndt.