Folketinget går på sommerpause: Ingen pause i kampen

Men kampen for Danmarks fremtid er langt fra sat på pause.

Jeg er klar til at tage den. Ikke fordi det er let, men fordi jeg mener det. Fordi jeg tror på, at vi kan skabe noget stærkere, friere og mere borgerligt end det, vi har i dag.

Vi er ikke færdige

For selvom det her folketingsår har vist, at ansvar kan betale sig – så er vi slet ikke færdige.

Venstre har leveret på nogle af de mest afgørende områder for Danmarks fremtid. Vi har halveret topskatten for 280.000 danskere, gjort det nemmere at få et fritidsjob for unge, genindført håndværkerfradraget og sikret skattelettelser til godt 3.000.000 danskere.

Vi har igangsat en historisk frisættelse af folkeskolen, så lærerne igen kan være lærere, og eleverne kommer i centrum. Vi har gennemført en ny psykiatriplan, reformeret vores uddannelsessystem med en ny EPX , og vi har sikret milliarder til grøn omstilling og ny infrastruktur i hele landet. Og vi har sikret massive investeringer i det danske forsvar i en fart!

Det er ikke småting. Det er politik, der mærkes. Men det er kun begyndelsen.

Frihed - derfor!

Jeg stiller op, fordi jeg vil skubbe endnu hårdere - fordi jeg vil være en af de unge, der ikke kun taler om fremtiden – men faktisk tager ansvar og bygger den.

For mig handler politik ikke om flotte ord, fine intentioner og forudsigelige talepapirer, der ikke flytter noget som helst. Det handler om retning. Det handler om frihed. Og det handler om at turde gøre op med alt det, der i årevis har syltet Danmark ind i regler, skemaer og systemtænkning.

Vi skal frisætte velfærden. Ikke bare i overskrifter, men i virkeligheden. Det betyder, at vi skal slippe de lokale kræfter løs – for det er dér, velfærd virker - ikke i en paragraf i København, men i mødet mellem mennesker i Rønne, i Nexø, i Allinge. Derude, hvor ildsjæle knokler, og hvor staten alt for tit står i vejen.

De, der bryder reglerne, skal være nervøse!

Danmark skal være et sted, hvor det kan betale sig at skabe noget. Hvor det ikke er dig som flittig borger, der skal kigge dig over skulderen – men dem, der bryder reglerne.

Derfor skal vi tage kriminalitet alvorligt. For det er ikke ligegyldigt, om du tør lade din datter tage bussen hjem alene, eller om din butik bliver udsat for tyveri. Vi skal slå hårdere ned på kriminalitet, på bandemiljøer, og vi skal sætte ind dér, hvor lovløsheden trives i parallelsamfund.

Vi skal fortsætte med at føre en stram og konsekvent udlændingepolitik - ikke en, hvor vi bøjer os for dem, der ikke vil Danmark – men en, hvor vi stiller tydelige krav til dem, der gerne vil være her.

For integration er ikke en gave. Det er en kontrakt. Det er en aftale, hvor man respekterer landet, dets værdier og de mennesker, der bor her.

Identitetspolitisk selvoptagethed

Og så skal vi gøre op med den identitetspolitiske selvoptagethed, der har sneget sig ind i for mange af vores fælles institutioner.

Når venstrefløjen bruger mere energi på en virkelighedsfjern dagsorden, som prioriterer følelser over fakta og signaler over substans, så splitter det mere, end det samler – og det løser ikke én eneste reel udfordring.

Skat

Mens SF og resten af venstrefløjen gambler med vores nationaløkonomi og pønser på nye skatter og dyre eksperimenter, så vil vi andre arbejde for lavere skat, færre regler og mere frihed.

For hvad nytter det, at vi lover guld og grønne skove, hvis regningen væltes over på børnefamilier og virksomheder, der allerede knokler? Hvilket ansvar findes der i venstrefløjens manglende hensyn til dansk økonomis holdbarhed i fremtiden? Penge er nemme at bruge, men svære at finde.

Vi skal passe på det Danmark, som vi har – og gøre det stærkere, ikke skrøbeligere. Det er et ansvar, der ikke egner sig til at blive sat over styr i valgflæskets tegn

Og så er der Forsvaret. Her er der ingen vej udenom: Vi skal opruste – hurtigt og massivt - ikke om ti år - ikke når det passer i excel-arket. Nu!

Danmark skal kunne forsvare sig selv. Ikke fordi vi elsker krudt og kugler, men fordi vi elsker friheden. Og den kan man kun beholde, hvis man vil kæmpe for den.

Jeg tror på ungdommen

Jeg stiller op, fordi jeg tror på ungdommen. Men jeg tror ikke på at pakke os ind i vat og velmenende hensyn.

Jeg tror på frihed og forventninger. Jeg tror på ansvar, og jeg tror på, at vi unge skal gå forrest – ikke sidde og vente på, at nogen ordner det for os.

Der er ikke brug for flere undskyldninger og følelser forklædt som politik – vi har brug for handlekraft og en borgerlig generation, der tør tage stafetten.

Jeg stiller op, fordi jeg ikke kan lade være. Og fordi Danmark fortjener en ny generation af borgerlige, der ikke undskylder for, hvad de tror på – men kæmper for det.