Mirakler sker når nogen gider tage ansvar

Når lokale tager sagen i egen hånd, blomstrer fællesskabet – men bureaukrati og mistro truer civilsamfundets ildsjæle, mener Niklas Stenbye.

Der er noget helt særligt ved, når mennesker tager sagen i egen hånd.

I Nexø har lokale kræfter skabt et nyt klubtilbud, fordi de så et behov og besluttede: “Det klarer vi selv.” Ikke lange ventetider på møder, ansøgninger eller stempler. De gik bare i gang – og nu har byen fået et nyt samlingspunkt.

Det er essensen af civilsamfundet, og det er helt fantastisk. For det er jo netop sådan, at vores lokalsamfund bliver levende. Når mennesker vælger at være noget for nogen.

Den frivillige fodboldtræner, der står i regnvejr en tirsdag aften. Den ildsjæl, der skaber en revy, en strikkeklub eller et lokalt loppemarked. Eller de, der nu sørger for, at Nexø har et sted, hvor de unge kan mødes. Det er ikke bare praktiske tilbud – det er små mirakler af fællesskab, glæde og nærvær.

For besværligt

Desværre har vi gjort det alt for besværligt at være frivillig.

Bureaukrati, skemaer og bankkrav har fortrængt meget af glæden ved at drive forening. Du skal næsten være revisor for at styre en bankkonto, og selv den lokale kortklub kan ende med at blive behandlet som en højrisiko-kunde, fordi reglerne er designet til at fange hvidvask i milliardklassen. Hvorfor skal mennesker, der bare vil gøre en forskel for deres naboer, mødes med mistænkeliggørelse?

Bekæmp bøvlet

Hvis vi vil have flere initiativer som i Nexø, så må vi gøre op med bøvlet. Vi skal gøre det let, trygt og sjovt at tage ansvar. Færre skemaer, mindre papirnusseri, mere tillid.

Lad os give foreningerne mulighed for at trække vejret – med fribeløb, lavere gebyrer og færre kontrolkrav, så man ikke bliver straffet for at stable fællesskab på benene. Vi skal have et system, der bygger på anerkendelse, ikke mistanke.

For det er jo det, som civilsamfundet kan: Skabe relationer, hvor der ellers ville være tomhed. Skabe aktivitet, hvor der ellers ville være stilstand. Skabe glæde, fordi nogen beslutter sig for at være noget for andre.

Og det sker ikke på skrivebordene på rådhuset – det sker ude i hverdagen, når mennesker tager ansvar for hinanden.

Det giver mod på arbejdet

Derfor bør vi hylde og støtte de lokale kræfter, der holder sammen på vores samfund.

Hver gang, at nogen tager initiativ til en ny klub, en ny aktivitet eller et nyt fællesskab, sker der noget større end det praktiske. Det er ikke bare en bygning med et par sofaer og et bordfodboldspil – det er beviset på, at lokalsamfundet lever, og at vi kan løfte i flok.

Det er netop sådan noget, der driver mig i mit politiske arbejde – derfor stiller jeg op til Folketinget - for at gøre det lettere og tryggere at være noget for nogen i hele Danmark.